Velkommen til Ghosttour – Oplev Københavns skjulte historier

Hos Ghosttour tager vi dig med på spændende og medrivende byvandringer gennem det
gamle København. Her fortæller vi hemmelige, glemte og dramatiske historier, som
sjældent er blevet fortalt i det offentlige rum.

Vi bestræber os på at give dig et nyt syn på København gennem engagerende
fortællinger, der bringer byens fortid til live. Vores passionerede guider tager dig med
gennem de smalle stræder, forbi historiske bygninger og skjulte kroge, hvor fortidens
historier tager deres afsæt.

Vores ture er fundet frem fra byens arkiver, biblioteker og samtaler med byens beboere.

Ghosttour kan tilbyde dig fire forskellige ture:

Fanden er løs og andre finurlige fortællinger – hvor byens gamle vandrehistorier og anekdoter bliver genfortalt på byens pladser og stræder. København gemmer på en masse gamle historier, som vi har gravet frem og givet liv igen.

En natmandstur – hvor natmandens historie bliver bragt til live igen efter flere hundrede års tavshed. En fortælling om en befolkningsgruppe, som måtte kæmpe for deres eksistens – om hævn, afmagt og overlevelse.

En spøgelsestur – hvor huse og bygninger står som den mørke kulisse til byens spøgelseshistorier. Vi sætter ord på nogle af de uforklarlige oplevelser, som har fundet sted i København gennem de seneste 500 år.

Dødens vandring – en medicinhistorisk tur, hvor du hører om de store epidemier i København, farlige behandlingsmetoder og makabre lægemidler. En tur, som får en ny relevans post corona.

Uanset om du er historieentusiast, elsker en god historie eller blot ønsker en unik
oplevelse, er Ghosttour en rejse ind i Københavns ukendte fortid.

Tag med os på en rejse gennem tiden og oplev nye og andre sider af det gamle
København.